mollevaenget

MØLLEVÆNGET, HØRSHOLM

 

AREAL

166 m2 bolig + 154 m2 kælder, + 44 m2 garage

 

GRUND

844 m2

 

ARBEJDSOMRÅDE

Skitsering, projektering, myndighedsprojekt, udbud

 

BYGGEPERIODE

2013

PROJEKTBESKRIVELSE:

THE LAKE HOUSE

- Tidligere projekt fra Morell Arkitektur.Aps

 

KONCEPT

 

Visionen med The Lake House har været at skabe en moderne familiebolig, med plads til udfoldelse og leg, på en smal skrånende grund i Hørsholm, med udsigt til Puemosen og med skoven som nærmeste nabo mod vest. Huset skal danne rammen for familielivet for en familie med børn.

Huset ligger tæt på det nærliggende nabohus mod øst, så vi har arbejdet med at skabe privathed for begge familier samt sikre udsigt til søen fra begge huse.

Husets formsprog er meget dynamisk, med skrå og skæve linjer, der er med til at skabe læ murer samt hindre indkig, naboerne imellem.

Huset er disponeret på 5 niveauer pga. det skrånende terræn. Oplevelsen af at bevæge sig i huset bliver som at bevæge sig i landskabet, pga. de mange små trapper og niveauforskelle der findes i huset.

 

INSPIRATION

 

Inspirationen til husets formsprog med de skrå og skæve linjer udspringer bl.a. af bygherrens ønske om privathed, da de hindre indkig fra naboerne. Ydermere er de skrå murer med til at danne læ på husets terrasser, så man kan sidde helt ugeneret i solen. Den hvide farve på facaden er med til at understrege den stramme hvide form, der ligger smukt på det skrånende grønne terræn.

 

VISION

 

Visionen med The Lake House var at skabe en moderne familiebolig, med en spændende arkitektur. Ved at udnytte grunden optimalt og bruge det skrånende terræn som et element i huset, skaber vi et spændende hus med en anderledes arkitektur, der smelter sammen med den natur den ligger i. Det skrånende terræn er med til at definerer og skabe huset.

 

TEMA

 

The Lake House har forskellige temaer. Det største tema er den hvide facade på huset, som skaber en renhed og er med til at fremhæve de skrå og skæve linjer, som en stærk kontrast til det bløde grønne landskab huset ligger i. På den hvide facade er der enkelte partier med lodrette trælameller, der giver varme og glød til huset.

Huset domineres af en del trapper, pga. det skrånende terræn. Disse trapper bliver et væsentligt element i husets arkitektur, da de er med til at give oplevelsen af at bevæge sig i et landskab, når man bevæger sig rundt i huset. Flere steder i huset udenfor bliver trapperne til siddeplinte man kan opholde sig på og slappe af.

Et sidste tema i huset er de mange uderum der er rundt omkring huset, i form den til dels indre gårdhave med spejlbassin, den nedgravede terrasse i forbindelse med køkken/alrummet samt gårdrummet på huset forplads. Hver især er disse rum iscenesat med forskellige elementer så som trapper, spejlbassin, og træer for at give forskellige rumlige oplevelser, når man færdes i disse steder.

 

STEDET

 

Møllevænget 24 ligger helt ugeneret forenden af en stille grusvej i Hørsholm, i et ældre etableret villakvarter, tæt omgivet af grønne træer og buske og med udsigt til skoven mod øst samt Puemosen Sø mod syd. På en let skrånende grund opføres det nye hus, i fem niveauer, nænsomt tilpasset det skrånende grønne terræn.

Fra grunden er der udsigt til Puemosen, hvor der er mulighed for at bade samt små sejlturer, fra bådebroen forenden af grunden.

 

MATERIALER

 

Materialevalget til husets er nøje udvalgt, her har vi gået efter en renhed og elegance i materialet. Valget faldt naturligt på en facadebeklædning i hvid glat puds, med partier med lodrette trælameller i Dansk eg, der skaber en flot kontrast til de hvide vægge.

De lodrette trælammeler findes ligeledes på nogle af væggene inde i huset, for igen at skabe en kontrast til de hvide glatte vægge.

Alle udvendige vinduespartier og døre udføres i naturanodiseret aluminium og alle gulve udføres som glittet beton

MORELL ARCHITECTURE | MO.APS | ALGADE 46D, 9300 SÆBY - DENMARK | TLF +45 20 40 43 80

Copyright © All Rights Reserved