Splinten

SPLINTEN 36, GISTRUP

 

AREAL

355 m2 bolig, 65 m2 carport, 15 m2 redskab, 86 m2 vandbassiner, 102 m2 overdækket areal

 

ARBEJDSOMRÅDE

Skitsering, projektering, interiør, myndighedsprojekt, udbud, fagtilsyn

 

ENERGIRAMME

Lavenergiklasse 1 - BR 2015

 

BYGGEPERIODE

2013

 

 

PROJEKTBESKRIVELSE:

 

THE GARDEN HOUSE

- Tidligere projekt fra Morell Arkitektur.Aps

 

Dette projekt indeholder forslaget til en ny familiebolig i forskudt plan, beliggende i Gistrup. Den nye bolig er placeret i et eksisterende villaområde, hvor vi har nedrevet en ældre bolig fra staten af 1970èrne som skulle give plads til nyt liv.

 

Formålet med dette projekt har været at skabe et forslag til en smuk og respektfuld bolig til en børnefamilie med 2 børn, som skal bruge huset til at danne rammerne omkring frirummet fra deres travle hverdag.

 

Man har bevist forsøgt at tilpasse huset til omgivelserne - respektere de eksisterende ældre huse der ligger på den stille villavej.

 

Huset er blevet trukket tilbage fra vejen, som giver uderummet luft mellem vores nye hus og den stille vej. - Her skaber vi en forhave som giver projektet en blød overgang fra gammelt til nyt.

 

Arkitekturen skal være i et formsprog, der tåler at ligge med den beliggenhed i al fremtid.

 

Der indgår mange forskellige parametre i arkitekturen og designet. Gennem erfaring med sammensætning af materialer, har man igen prøvet at anvende materialet så ”naturel” så muligt.

 

Boligen er grundlæggende formet omkring 2 lukket gårdhaver. En placeret foran huset, samt en gårdhave bag huset, hvorfra livet skal kunne udspilles i fred fra omgivelserne.

 

En spændende udformning der åbner utallige muligheder – overraskende kroge, solnicher, ophold i skygge eller sol, udsigt – og vand.

 

Sammenspillet mellem de store lyse vægge, det flade tag og de store glaspartier, danner et smukt sammenspil i kontrasterne til omgivelserne.

 

I dannelsen af dette hus har vi bevidst arbejdet med opnåelsen og understregningen af de store kontraster, – den samlede bebyggelse, det mørke – og det lyse. Åbenhed og lukkethed. -Sammenfletning mellem nyt og eksisterende bebyggelse, det lave - og højden på huset.

 

Alle er arkitektoniske virkemidler, der vil bidrage til oplevelsen af mangfoldighed, spænding og alligevel ro i enkeltheden og i det stringente.

 

En stor tak til naboerne omkring byggeriet for den forståelse de har haft i forbindelse med byggeriets opførelse - den belastning, den megen trafik og larm, der har været fra håndværkere og leverandører. - Vi håber nu på efter byggereit er ved at være færdigt, igen at kunne skabe den ro på villavejen som der har været tidligere.

 

Vi som arkitekter glæder os til at se vores arkitektur smælte ind i området stille og roligt.

 

 

KUNDEUDTALELSE

 

”Vi har været rigtig glade for vores valg af Arkitekt Michael Morell.

 

Han har givet vores projekt meget høj attention og vi har fået et unikt hus i et flot design, som opfylder alle vores ønsker. Michael har lyttet rigtig godt til vores ønsker.

 

Det har samtidig været dejligt at Morell altid har haft tid og lyst til at diskuterer vores projekt.

 

Hans entusiasme er enestående og vi har fra starten følt, at vi var meget højt prioriteret.

 

Det har bl.a. været med til at gøre vores oplevelse med Michael Morell har været rigtig godt.”

Mette & Heine Østergaard, Gistrup - 2012

MORELL ARCHITECTURE | MO.APS | ALGADE 46D, 9300 SÆBY - DENMARK | TLF +45 20 40 43 80

Copyright © All Rights Reserved